Operatører ved Weiler-drejebænk

ForsideOm Solvang

Passion for stål siden 1968

Solvang Maskinfabrik er en specialiseret virksomhed med knowhow i udførelse af større komponenter, især i rustfrit stål. Vi skal ikke være generalister – vi skal fortsætte med at være specialister.

Historien

Fra kleinsmedie til robotbetjent produktion

Vi startede i 1968 med spåntagende produktion og kleinsmedie. Med nye ejere siden 2018 er det gået stærkt med investeringer i nye maskiner, digitalisering, sporbarhed, grøn omstilling og certificeringer.

Vi vil kendes for præcision og speed-to-market, realiseret på den mest effektive måde. Ved at sikre samarbejde med kundernes interessenter, erhvervshuse og professionelle partnere har vi den puls for agilitet, der kræves for tilpasninger. Motivation, korrekthed og nysgerrighed hos vores medarbejdere er det DNA, der støtter vores fælles fremgang.

  • 1968

    Solvang Maskinfabrik grundlægges med spåntagende produktion og kleinsmedie i Store Heddinge.

  • 2018

    Generationsskifte: Jørgen Bille Larsen overtager virksomheden. Partner for UNESCO Verdensarv Stevns Klint.

  • 2019

    Certificeret efter ISO 9001 og 14001. Haas UMC-750 5-akset bearbejdningscenter. Investering i varmepumper.

  • 2020

    To Weiler E50 heavy duty-drejebænke og en Weiler E40. 100 % digitaliseret ordregang.

  • 2024

    Alfa Laval Supplier Sustainability Award for ISO 50001-certificeringen og fokus på en bæredygtig forsyningskæde.

  • 2025–26

    Ny produktionshal med Haas-maskiner, robotbetjening og multitask-maskiner. Forsvar som nyt kundesegment.

Globalt og lokalt

Vi leverer globalt – og er en del af det lokale samfund

Vi er placeret midt i den skønne natur på Stevns, 45 minutter syd for København, hvorfra vi eksporterer over 50 % af vores færdigvarer til regionale og globale kundehubs – direkte til kundernes hubs og fabrikker.

At være en lokal virksomhed er vigtigt for Solvang, fordi vi på den måde kan bidrage til det lokalsamfund, vi er en del af. Vores formål er at gøre hverdagen bedre – for vores kunder og det samfund, vi er en del af – gennem bæredygtige løsninger, bedre leveringsoplevelser og realtidsdata til beslutninger.

Vores kunder er blandt andre Banedanmark samt større danske og internationale koncerner, der leverer maskiner og reservedele til fødevareproducenter, olie- og medicinalindustrien, dele til heavy equipment-kunder – og forsvar.

Tavlemøde i produktionenTAVLEMØDE · VISUAL MANAGEMENT

Strategi

Strategiplan 2027 – et navigationsværktøj for bestyrelse, ledelse og medarbejdere

Strategiplanen er et centralt og dynamisk værktøj, der bruges aktivt til at navigere og sikre vores agilitet og synlige værdiskabelse for kunderne og kundernes beslutningstagere. Vi har haft succes med at invitere vores kunder helt tæt på strategien og definere fælles mål for bæredygtighed og konkurrenceforbedringer. Solvang arbejder med konstante forbedringer og visual management, blandt andet via tavlemøder i produktionen.

MÅL 01

De bedste industriteknikere

At være en agil og synlig virksomhed, hvor vi aktivt arbejder med at tiltrække, fastholde og udvikle medarbejdere.

MÅL 02

Kundernes værdiudfordringer

At støtte vores kunder i at adressere og forbedre deres værdiudfordringer – og udvikle produktporteføljen i teamarbejde med kunderne.

MÅL 03

Unik leveringssikkerhed

At sikre unik leveringssikkerhed og fastholde og frigøre midler til fremtidige investeringer.

Ledelse og bestyrelse

Agilitet som ledelsesprincip

Produktionsindustrien vil undergå mange forandringer i fremtiden. Bestyrelse og ledelse fokuserer på agilitet, der gør det muligt at være i frontposition under forventede forandringer og sikre, at vores kunder har en robust og innovativ partner.

Jørgen Bille Larsen

Jørgen Bille Larsen

Adm. direktør · bestyrelsesmedlem

Erhvervede Solvang i efteråret 2018 i et generationsskifte. Stærke kompetencer inden for internationalt salg, kontrakter, kundeløsninger og strategisk udvikling. Otte år i finanssektoren, 1997–2004 i logistikvirksomheder i Mellemøsten, 2004–2018 medejer og Chief Commercial Officer i en mellemstor skandinavisk koncern med ansvar for globale kunder.

Lene Andreasen

Lene Andreasen

Bestyrelsesformand

Bred ledererfaring fra food/pharma og fremstillingsindustrien med en stærk kommerciel tankegang og kompetencer inden for forretningsudvikling og -optimering. Siden 2013 Supply Chain Director hos Procudan A/S med ansvar for den globale supply chain; 2002–2013 ansvarlig for globalt indkøb og materialestyring hos Nissens Cooling. MBA fra Aarhus Universitet.

Anders Bille

Anders Bille

Bestyrelsesmedlem

Bidrager med faglige kompetencer inden for værktøj og tekniske markeder og produktområder. Siden 2015 Managing Director hos Stahlwille Nordic med ansvar for Danmark og Sverige; 1995–2015 hos Lemvigh-Müller som salgschef, distriktschef, regionschef og salgsdirektør.

Den nye hal hos SolvangNY HAL · 2026

Job hos Solvang

Industriteknikere – vil du arbejde med store emner på nye maskiner?

At forbinde vores tekniske kompetencer med kundernes markeder og produkter kræver de dygtigste medarbejdere. Derfor er motivation og dyrkelse af kompetencer en vigtig del af vores kultur.

Vi slår ledige stillinger op på Jobindex og på Solvangs LinkedIn-profil. Uopfordrede henvendelser er velkomne.