Varmepumper
Investering i ekstra effektive varmepumper, der ud over energibesparelsen giver et optimalt indeklima for medarbejdere og maskiner.

ForsideMiljø & ansvar
Vi lever i en verden, hvor ressourcerne er sparsomme og klimaet skrøbeligt. Solvang arbejder aktivt med miljø og CSR, fordi vi vil bidrage til transformationen mod bæredygtig fremstilling – og fordi vores kunder stiller krav til deres leverandørkæde.
Miljø- og energiledelse
Vores handlinger og beslutningsprocesser tager udgangspunkt i principperne for bæredygtighed og miljømæssigt ansvar i UN Global Compact. Ledelsen er ansvarlig for udvikling, implementering, kommunikation og opdatering af miljøpolitikkerne.
ISO 14001 · ISO 50001Klima og energi
En betydelig del af Europas CO₂-udledning stammer fra ressourceudvinding og -behandling. Vi tænker optimering af ressourceanvendelsen – herunder genanvendelse – ind i hele værdikæden. Affald er en ressource, der kan genanvendes i højere grad end i dag, og den cirkulære økonomis tankegang indgår i vores politikområder.
Investering i ekstra effektive varmepumper, der ud over energibesparelsen giver et optimalt indeklima for medarbejdere og maskiner.
Udskiftning af oliefyr til opvarmning med pillefyr har reduceret vores ressourceforbrug med op til 40 %.
Weilers e-TIM-software fører overskydende bremseenergi tilbage til nettet og lukker maskinen ned fra standby efter operatørens behov.
Cirkulær økonomi
Closing Loops hjælper virksomheder med at gøre affald og biprodukter til værdifulde ressourcer ved at forbinde partnere på tværs af brancher. Projektet støtter cirkulære løsninger, der reducerer udledninger, forbedrer ressourceeffektiviteten og styrker bæredygtige forretningsmodeller. Closing Loops er medfinansieret af Den Europæiske Union.
SPÅNER ER EN RESSOURCEUN Global Compact
Principperne i UN Global Compact, FN's retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv og FN's verdensmål indarbejdes systematisk i virksomhedens forretningsstrategi og kodeks. Solvang opfører sig ansvarligt lokalt, regionalt og globalt ved at tage hensyn til miljø, klima, menneskerettigheder, sociale vilkår og arbejdsforhold.
Vi rapporterer gennem Communication on Progress (COP) på avanceret niveau og var indstillet til UN Global Compact Denmarks SMV CSR-rapport 2022–2023.

Lokalt engagement
Stevns Klint er UNESCO Verdensarv, fordi det er det sted i verden, man bedst oplever sporene fra den asteroide, der ramte Jorden for 66 millioner år siden og satte punktum for mere end halvdelen af alt liv på planeten – også dinosaurerne.
Ud over at være verdensarv har klinten en helt unik natur, hvor det smukke og det barske opleves på tæt hold. Solvang Maskinfabrik har været Verdensarv-partner siden 2018, fordi vi vil være med til at bevare en helt unik historie i den lokale natur, vi er en del af.